Vi søger i øjeblikket en forsøgsmedarbejder/-tekniker, se hele stillingsopslaget hér. Ansøgningsfrist: 23. maj.

Forsøgsmedarbejder/-tekniker til TystofteFonden
Har du lyst til at tage del i afprøvningen af morgendagens sorter og afgrøder til
dansk landbrug?

TystofteFonden arbejder med afprøvning af sorter af landbrugsafgrøder til den danske sortsliste samt
certificering og kontroldyrkning af frø og sædekorn. Vi holder til øst for Skælskør og beskæftiger i
højsæsonen ca. 34 medarbejdere.
Om jobbet
Vi søger en forsøgsmedarbejder med interesse og flair for markforsøg. Du vil få en afvekslende stilling hvor
du får ansvaret for egne forsøg. Forsøgene indgår i værdiafprøvningen til den danske sortsliste og
gennemføres i samarbejde med Landsforsøgene under SEGES. Som forsøgsansvarlig vil du stå for tilsyn
med forsøgene samt registreringer af agronomiske egenskaber og indrapportering af data. Dertil kommer
modtagelse og håndtering af udsæd og kvalitetsanalyser på de høstede prøver.

Kvalifikationer

Du er interesseret i forsøg og arbejder omhyggeligt og struktureret. Du er fleksibel, da der i visse perioder må påregnes skæve arbejdstider og længere arbejdsdage. Du kan f.eks. være jordbrugsteknolog, landmand, gartner eller agronom, men vigtigst er det, at du er motiveret og evner at samarbejde. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med markforsøg og arbejde med landbrugsmaskiner. Det er et must, at du har kørekort.

Måske kan du sætte kryds ved nogle af følgende kompetencer:

  • Sprøjtecertifikat
  • Maskinerfaring
  • Erfaring med forsøgsarbejde – herunder registreringer af sygdomme og øvrige agronomiske egenskaber
  • Erfaring med CropManager og indberetning af Fællesskema
  • Arbejde med GPS ifm. jordbrug

Arbejdet vil blive tilrettelagt efter dine kompetencer, og er der huller, sørger vi for, at du bliver oplært hen ad vejen.

Vi tilbyder

  • En afvekslende arbejdsdag
  • Et højt fagligt niveau
  • Løn efter kvalifikationer
  • Flex-tid

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på senest den 23. maj. Skulle du sidde med spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte driftsleder, Søren Vangsgaard, , 8172 8406 eller administrerende direktør Gerhard Deneken, , 5080 8451