Erstatningspligtige partier

Erstatning for mangler i sædekorn produceret i sæsonen 2022/2023

Ifølge Erstatningsreglerne for Sædekorn 1997 skal der udbetales erstatning for partier, der ikke har opfyldt de gældende kvalitetsnormer.

Her kan du se oversigten over erstatningspligtige partier i 2022/2023

Oversigten er udarbejdet af Erstatningsfonden for Sædekorn, på baggrund af TystofteFondens oplysninger om certificerede sædekornspartier for sæsonen.

Erstatningsgrundlag

Producenten af et sædekornsparti med erstatningspligtige mangler skal betale erstatning, jf. erstatningsreglernes pkt. 7, på basis af prisen i bilag 1 eller af salgsprisen til den endelige køber. Det gælder selv om partiet er solgt til en lavere engrospris. Hvis der er udbetalt erstatning på basis af den fastsatte pris, og køberen senere kommer med dokumentation for, at sædekornet er købt til en højere pris, skal producenten udbetale differencen.

Bilag 1: Prisoversigt for sorter af sædekorn hvoraf partier er erstatningspligtige i sæsonen 2022/2023

I de tilfælde hvor det ikke er muligt at benytte den pris, som den endelige køber har givet for sædekornet, beregnes erstatning ud fra de fastsatte priser i bilag 1. Der er blevet taget hensyn til sort og kategori, da priserne blev fastsat.

Dokumentation for udbetalt erstatning til endelig køber, skal af virksomheden indsendes til Erstatningsfonden for Sædekorn senest den 15. januar 2024.

Når virksomheder skal indberette udbetalt erstatning til endelige købere bruges bilag 2. Forklaring til hvordan I anvender skemaet er i bilag 2 i erstatningsreglerne. Erstatningsreglerne for sædekorn findes her.

Bilag 2: Oplysning til Erstatningsfonden om udbetalt erstatning på erstatningspligtigt parti af sædekorn

Producentvirksomheden er ansvarlig for at skemaet bliver udfyldt for hvert enkelt erstatningspligtigt parti, og at det bliver indsendt til Erstatningsfonden for Sædekorn. Det gælder også for partier, der er solgt gennem mellemhandler.

Kontakt:

Erstatningsfonden for Sædekorn
Daneskiold-Samsøes Allé 9, 1434 København K.
Telefon +45 24 88 39 32
Email: